Medarbejder Notifikations App
Søg i vejledningerne:
Hvad er Telma Notifikation?
Telma Notifikation er en app til medarbejdernes Android smartphone (se uddybning nedenfor), som kan anvendes som et supplement til Telma Medarbejderløsning. Telma Notifikation sender beskeder (notifikationer) til monitoreringssygeplejerskernes mobiltelefon i et behandlerteam, når en borger i dette behandlerteam indsender ekstra-målinger, som udløser en gul eller rød triagering.
Vigtigt: Telma Notifikations app er ikke beregnet til brug i tilfælde af medicinske nødsituationer eller behov for øjeblikkelig akut behandling.
Målinger der giver notifikationer
En ekstra-måling gælder KUN for skemalagte aktiviteter, og er de aktiviteter en borger kan vælge at indsende udenfor den skemalagte frekvens (fx hverdag mellem kl 8 og 12). Borgeren kan indsende disse under ”Valgfri aktiviteter” i Telma Borgerløsningen. En ekstra-måling udløser KUN en notifikation til medarbejderens mobiltelefon hvis denne triageres gul eller rød.
Eksempel der udløser notifikation til medarbejderen
En borger skal indsende en pulsmåling hver dag mellem kl. 08.00 og 12.00. Medarbejderen plejer at følge op på det indsendte data fra den pågældende borger lige efter frokost.
Borgeren oplever dog en øget puls om eftermiddagen kl. 14.00 og indsender pulsmålingen fra ”Valgfri aktiviteter” i Telma Borgerløsningen.
Medarbejderen bliver notificeret via Telma Notifikation indenfor kort tid. Her ser medarbejderen, at borgerens pulsmåling triageres rød. Medarbejderen kan kontakte borgeren allerede få minutter efter at borgerens måling er indsendt.
Vær opmærksom på at borgere under ”Valgfri aktiviteter” i Telma Borgerløsningen også kan have mulighed for at indsende IKKE-skemalagte aktiviteter. Disse vil IKKE udløse en notifikation til medarbejderens mobiltelefon uanset triagering.
Installation af Notifikations App
Hvis du som medarbejder ønsker at anvende Telma Notifikation, skal du henvende dig til din SPOC eller MDM-ansvarlige i din Region/Kommune. Telma Notifikation kan via MDM distribueres til en telefon, der overholder specifikationerne.
Specifikationer for telefon
Telma Notifikation understøttes i øjeblikket på de fleste smartphones med Android 13 styresystemet installeret.
Yderligere informationer om telefonunderstøttelse:
Generelt anbefales en nyere Android smartphone for at sikre at nyeste opdateringer til Android styresystemet kan installeret på telefonen.
Undgå telefoner af mærker Huawei, da der er risiko at notifikationer ikke modtages.
Login
For at logge ind i Telma Notifikation, skal du skal anvende det samme brugernavn og password som i Telma Medarbejderløsningen.
Tillad notifikationer
For at modtage notifikationer, skal medarbejderen tillade notifikationer i appen. Dette skal gøres ved første login, herefter husker appen valget. OBS: Der kan gælde regionale regler ifm. MDM-styrede telefoner.
Valg af behandlerteam
Hver gang en medarbejder med mere end ét behandlerteam logger ind vises skærmen “Vælg behandlerteams”. På denne skærm ingen behandlerteams præ-valgte og medarbejderen skal aktiv tilvælge hvilke behandlerteams vedkommende ønsker notifikationer for.
Efter login kan medarbejdere der er tilknyttet flere behandlerteams, ændre valg af behandlerteams ved at trykke på knappen ”Vælg teams” i øverste højre hjørne.
Opgaveliste
Listen med opgaver består af aktiviteter der endnu ikke er kvitteret af en medarbejder i Telma Medarbejderløsningen (se skærmbillede ovenfor).
En opgave i listen repræsenterer en borgers samlede ekstra aktiviteter.
Informationerne om en opgave er:
Længste liggetid: Den længste liggetid på en ekstra aktivitet ud af alle ukvitterede ekstra aktiviteter indsendt af borgeren.
Højeste triagering: Den højeste triagering ud af alle ukvitterede ekstra aktiviteter indsendt af borgeren.
Behandlerteam: Viser de behandlerteams som borgeren tilhører og som medarbejderen har valgt at modtage notifikationer på.
Kvittering for opgaver og notifikationer
Opgaver er de små kort der ses under fanen ”Opgaver” i appen Telma Notifikation. Opgaverne i Telma Notifikation forsvinder først, når en medarbejder kvitterer for opgaven i Telma Medarbejderløsningen.
Selve notifikationen på mobiltelefonens forside, forsvinder først når man klikker på dem, swiper dem væk eller når man logger ud af Telma Notifikation.
Support og log ud
Fanen ”Om appen”, der findes i bunden af skærmen, indeholder informationer om version og muligheden for at logge ud. Informationerne under “info til support” skal videregives, hvis der skal oprettes fejl til Telma support.