Generelt om medarbejderløsningen
Søg i vejledningerne:
Generelt om Telma
Her finder du vejledninger til brugen af Telma for sundhedsfaglige medarbejdere. Vejledningerne opdateres løbende i takt med ændringer i funktionalitet. Af denne grund er det vigtigt, at de ikke printes eller flyttes til lokale dokumentsamlinger.
Løsningen er den samme, hvad enten du arbejder med telemedicin i en kommune eller på et hospital. Vi anerkender, at man på hospitaler primært benytter termen “Patient”, men i dette materiale benyttes termen “Borger” uanset sektor.
Et team af sundhedsfaglige medarbejdere, der arbejder med monitorering af borgere i Telma, benævnes “Behandlerteam”, uanset sektor.
Vi anbefaler, at du også sætter dig ind i, hvordan borgerløsningen virker, så du nemt kan guide de borgere, du har ansvaret for.
Tips til navigation og zoom
Når du navigerer rundt på siderne i medarbejderløsningen, kan du benytte en mus eller touch pad. Ellers kan du benytte tasterne “Tab” og “Shift+Tab” for at rykke markøren.
Du kan også benytte skærmens indbyggede zoomfunktion til at zoome ud/ind for at få vist flere/færre kolonner ad gangen. Se mere om dette her Generelt om medarbejderløsningen | Indstilling af skærm zoom i Medarbejderløsningen
Log ind
Du logger ind fra din computer ved at klikke på Telma-ikonet. Du kan også kopiere denne URL adresse: https://medarbejder-web-app-trifork-kol.prod.ehealth.sundhed.dk/login
Vær opmærksom på at browseren “Internet Explorer” ikke kan benyttes, da den ikke er understøttet af løsningen.
Hvis du kun er tilknyttet ét behandlerteam, bliver du logget direkte ind på forsiden “Opgaver”.
Hvis du er tilknyttet flere behandlerteams, vises disse og du skal vælge, hvilket behandlerteam, du ønsker at monitorere borgere fra.
Når du har valgt behandlerteam, kan du se en indikation af de udestående (ukvitterede) opgaver, der er på de andre behandlerteams, du er tilknyttet. Obs. dette ses kun når du maks. er tilknyttet 6 behandlerteams.
Når du er logget ind, kan du altid frit vælge mellem dine behandlerteams. Det gør du fra forsiden ved at klikke på “pil ned” ved siden af dit navn dernæst vælge det behandlerteam, du ønsker at tilgå.
Log ud
Du logger ud på “Log ud” ikonet ved siden af dit navn i øverste højre hjørne af skærmen.
Husk at logge ud hver gang du forlader din skærm, eller når du overlader arbejdet til en kollega.
Hvis du er inaktiv i 30 minutter, vil du få en advarsel om, at sessionen snart udløber. Reagerer du ikke på dette, vil løsningen automatisk logge dig ud.
Sprogvælger
Du har også mulighed for at vælge sprog efter behov. Det gør du fra forsiden ved at klikke på “pil ned” ved siden af dit navn dernæst vælge mellem dansk og engelsk.
Medarbejder-ID og versionsnumre
Du har også mulighed for at se diverse versionsnumre og dit tekniske medarbejder-ID. Det gør du fra forsiden ved at klikke på “pil ned” ved siden af dit navn. Hvis du har brug for teknisk support, kan du klikke på “Kopiér” og kopiere dit medarbejder-ID nummer til udklipsholderen.
Angående alle borgerspecifikke sider
Toppanelet
Toppanelet, vises på alle borgerspecifikke sider.
Her kan du blandt andet se stamdata om den specifikke borger samt oplysninger om borgerens telemedicinske forløb. Hvis borgeren har flere typer forløb, kan du skifte mellem disse ved at klikke på “pil ned” i øverste højre hjørne.
I øverste venstre hjørne finder du knappen, der kan bringe dig tilbage til forsiden “Opgaver”.
Hvis en borger har navne- og adressebeskyttelse vil der stå “Beskyttet” udfor borgerens navn i monitoreringsoverblikket.
Sidepanelet
Menuen i venstre sidepanel benyttes til at skifte mellem sider vedrørende den specifikke borger.
I venstre sidepanel vises ved “Monitorering” en markering, hvis der er ukvitterede målinger og besvarelser. Der ses også om der er nye beskeder.
Når der klikkes på “Videomøder” vises de videomøder, der er planlagt med borgeren. Det er her også muligt at oprette og redigere et møde.
Du kan kollapse venstre sidepanel ved at klikke på den lille blå pil i bunden af panelet. Gør dette, hvis du fx vil se flere kolonner på en gang. For at åbne det igen, klikkes på samme blå pil.
Borger-ID
På alle sider vedrørende en specifik borger vil du nederst i venstre sidepanel kunne se borger-ID. Hvis du har brug for teknisk support, vil der ofte være brug for, at du tilføjer borger-id fx mhp. fejlsøgning.
Manuel opdatering af siderne i Telma
Telma opdaterer automatisk hvert 10. minut. Du kan også manuelt opdatere siderne ved at trykke på tasten “F5” på computere med Windows styresystem eller tasterne “Command (⌘) R” i browsere på OS X.
Indstilling af skærm-zoom i Medarbejderløsningen
På nogle computerskærme kan indstillingen af standardzoom være sat uhensigtsmæssigt høj i forhold, hvordan sider vises i Telma. Dette forårsager fx, at der vises meget få kolonner i monitoreringsoverblikket og det gør det svært for medarbejdere at få et godt overblik. Hvis Telma registrerer, at zoom niveauet er for højt, bliver medarbejderen gjort opmærksom på dette i en bjælke i Medarbejderløsningen. Ved at klikke på Se vejledning, bliver medarbejderen guidet ind til denne side.
Nedenfor gennemgåes forskellige muligheder for at justere zoom, men vær opmærksom på, at det ikke er alle brugere, der selv kan justere zoom, da nogle computere er styret fra centralt sted (IT-organisation).
Justering af zoom i browser
For at justere zoom i browseren (se nedenstående FØR og EFTER billede), kan man trykke på CTRL og - (minus) eller CTRL og + (plus) på en PC eller for MAC: ⌘ og - (minus) eller ⌘ og + (plus).
Som alternativ til ovenstående genveje, er det også muligt at justere Zoom i browserens indstillinger. I nedenstående vises eksempel fra Google Chrome. Klik på de tre prikker for at åbne indstillinger, og tryk på minus og plus tegnet udfor “Zoom” for at justere zoom.
Justering af zoom på PC
Arbejder medarbejderen på en PC kan skærmindstillinger ændres via følgende trin:
Klik på Start (windows ikonet) nederste til venstre på processlinjen
Klik på Indstillinger
Klik på Skærm og rul ned til skalering og layout
Klik på dropdown (pil ned) under Skrift størrelse på tekst, apps og andre elementer og vælg den ønskede zoom.
Justering af zoom på Mac
Arbejder medarbejderen på en Mac kan skærmindstillinger ændres via følgende trin:
Åben system indstillinger og rul ned og vælg Skærme / Displays
Juster zoom ved at vælge en af muligheder for enten “større tekst” eller “mere plads”.