Log ind og glemt PIN-kode
Søg i vejledningerne:
- 1 Start applikationen
- 1.1 Velkomstsiden
- 2 Log ind
- 2.1 Med MitID
- 2.1.1 Vælg pinkode
- 2.1.2 Glemt pinkode
- 2.2 Uden MitID
- 2.1 Med MitID
Start applikationen
Fra tabletten eller mobiltelefonen klikkes på Telma-ikonet for at åbne Telmas borgerrettede løsning.
Velkomstsiden
Før borgeren logger ind kan der ses oplysninger om Telma appen, hvis der klikkes på “Leveringsbetingelser”. Dette er lovpligtige informationer, som viser betingelserne for brugen af appen.
Fra velkomstsiden kan skærmrotationen indstilles. Det gøres ved at klikke på knappen med ikonet “Skærmrotation” i øverste højre hjørne.
Herefter kan man vælge den rigtige skærmorientering til borgerens enhed. Klik “Gem” for at ændre skærmrotationen.
Log ind
Hvis det er første gang borgeren skal logge ind, eller borgeren har glemt sin pinkode, skal der logges ind via MitID. Ellers logges der normalt ind via borgerens valgte pinkode.
Med MitID
Når borgeren klikker på “Log på” knappen, tages borgeren over i MitID løsningen, udenfor Telma.
Her er links til information fra hjemmesiden MitID, om hvordan man logger ind via en mobiltelefon eller tablet, når borger skal godkende MitID appen via:
Vælg pinkode
Efter log ind via MitID skal borgeren vælge en pinkode.
Den firecifrede pinkode vælges og bekræftes.
Borgerens pinkode udløber efter 720 dage. Herefter skal borgeren vælge en ny pinkode ved at logge ind via MitID.
Dog udløber pinkoden, hvis borgeren har været inaktiv i 60 dage.
Glemt pinkode
Hvis borgeren taster en forkert pinkode, vil systemet vise en fejlbesked. Hvis borgeren 3 gange taster forkert pinkode, skal der logges ind via MitID og oprettes ny pinkode.
Hvis borgeren ikke kan huske sin pinkode, er det muligt at klikke på knappen “Glemt PIN-kode”’. Herefter logges ind i løsningen via MitID og borgeren kan oprette en ny pinkode.
Uden MitID
Borgere uden MitID kan logge på Telma igennem en proces på fire trin, som både involverer medarbejder- og borgerhandlinger.
Denne loginmetode skal udelukkende anvendes til borgere, der ikke har MitID.
Trin 1 - Medarbejder igangsætter
Medarbejderen skal igangsætte processen fra medarbejderløsningen. Se processen fra medarbejdersiden her: Borgerindstillinger | Loginmetode
Ellers strander borgeren på trin 3. De forskellige trin er beskrevet herunder:
Trin 2 - Borger indtaster CPR
Borgeren klikker på knappen “Har du ikke MitID?”.
Herefter åbner et vindue, hvor borgeren skal trykke på “Indtast CPR-nummer”. Vinduet kan lukkes ved at trykke på “Annuller“.
Borgeren indtaster sit CPR-nummer og klikker på “Fortsæt”.
Trin 3 - Medarbejder godkender
Borgeren får besked om, at loginprocessen afventer sundhedspersonale, og at de kan kontaktes ved spørgsmål. Borgeren bliver gjort opmærksom på, at vedkommende skal huske pinkoden til at logge ind efterfølgende, når sundhedspersonalet har godkendt borgerens login.
Undervejs kan borgeren kan klikke “Annullér loginforsøg”. Hvis borgeren gør dette, skal han/hun bekræfte annulleringen ved at klikke på “Annullér loginforsøg” eller fortryde og herefter komme tilbage til informationsskærmen. Dette muliggør, at en ny proces kan startes.
Trin 4 - Borger logger ind
Når sundhedspersonalet har godkendt borgerens login, vil det fremgå, at anmodningen er godkendt. Herefter har borgeren 24 timer til at logge ind med den valgte pinkode. Borgeren trykker på “Log ind med pinkode”.
Hvis borgeren ikke når at tastet sin pinkode indenfor 24 timer, vil det fremgå, at loginforsøget er udløbet. Processen skal nu startes påny.