R1.2: Borgerløsningen - undervisning til medarbejdere
Denne vejledning forudsætter:
At appen Telma (borgerløsning) er downloadet, i den nyeste version, på borgerens tablet og at den ligger let tilgængelig fra tablet’s forside.
At tablet på forhånd er parret med det relevante udstyr, som borgeren skal benytte til sine planer. Se vejledning: “Parring/tilkobling af måledevices”.
At den udleverede tablet er tilpasset og indstillet hensigtsmæssigt til borgeren, fx i forhold til: Sprog, lydstyrke, lysstyrke, berøringslyd, skærm timeout, skærmlås, skærm- og tekststørrelse, skærmrotation, opdateringer, sikkerhed, notifikationer/underretninger/pop-up og Wifi-indstillinger.
At der er tildelt relevante planer (planlagte samt valgfrie) til borgeren, fra Telma (medarbejderløsningen).
At planerne er tildelt med en relevant frekvens, og tager højde for at startdatoen passer med udleveringen af udstyret.
Denne vejledning omhandler ikke hvordan medarbejderen uddanner borgeren til at håndtere NemID/MitID, betjene sin tablet eller monitoreringsudstyr generelt.
- 1 OPSTART AF TELMA BORGERLØSNINGEN
- 1.1 Ikon
- 1.2 Log ind med NemID/MitID
- 1.3 Valg af PIN-kode
- 1.4 Log ind med PIN-kode
- 1.5 Glemt PIN-kode
- 2 FORSIDEN
- 3 HØJREMENUEN
- 3.1 Beskeder
- 3.1.1 Modtag en besked
- 3.1.2 Skriv en ny besked
- 3.1.3 Svar på en besked
- 3.2 Resultater
- 3.2.1 Aflæsning af grafer
- 3.3 Om appen
- 3.1 Beskeder
- 4 OPGAVER
- 5 TYPER AF OVERFØRSEL AF DATA
- 6 VIDEOMØDER
OPSTART AF TELMA BORGERLØSNINGEN
Ikon
Fra tablet forsiden klikkes på Telma-ikonet. Dette vil aktivere- og åbne Telmas borgerrettede løsning. Det er vigtigt at vise borgeren, hvordan de finder tilbage til tablet forsiden, hvis de er kommet til at scrolle eller åbne andre apps.
Log ind med NemID/MitID
Første gang borgeren logger ind i Telma, skal borgerens identitet verificeres digitalt via NemID/MitID appen. Herefter skal borgeren vælge den firecifrede PIN-kode, der skal benyttes til fremtidige log ind.
Valg af PIN-kode
Den firecifrede PIN-kode vælges.
PIN-koden bekræftes, ved at gentage indtastningen:
Log ind med PIN-kode
Efter 1. log ind, vil Telma appen åbne for borgeren, via siden til PIN-kode log ind.
Borgeren taster den valgte PIN-kode.
Glemt PIN-kode
Har borgeren glemt sin PIN-kode, eller tastes der forkert ved en fejl, vil Telma appen gøre opmærksom på dette.
Hvis borgeren ikke kan huske sin PIN-kode, er der mulighed for at klikke på knappen “Glemt PIN-kode?” i nederste venstre hjørne. Derved gives mulighed for at logge ind i løsningen via NemID/MitID og dernæst mulighed for at oprette en ny PIN-kode.
FORSIDEN
Dagens aktiviteter
Fra forsiden, præsenteres borgeren altid først for fanebladet: “Dagens aktiviteter”. Antallet af aktiviteter er markeret med en tæller, ved siden af overskriften.
Er der planlagt flere aktiviteter, vil de være være listet efter tidspunkt, med den næstkommende øverst.
Er listen af aktiviteter længere end det kan vises på et skræmbillede, bliver det muligt at scrolle ned og op via knappen “Se mere”, der fremkommer i henholdsvis bund og top af skærmen, alt efter visning.
Overskredet aktivitet
Hvis en aktivitet ikke er udført af borgeren, i det anviste tidsrum, benævnes aktiviteten som “overskredet”. Dette vil vises for borgeren via en label på aktiviteten samt en rød farveindikation. Det vil være muligt for borgeren at starte aktiviteten, på vanlig vis, via “Start” knappen. Er aktiviteten overskredet, vil det også fremgå i medarbejderløsningen.
Som undtagelse, kan et overskredet videomøde ikke startes af borgeren, da det ikke kan forventes at den pågældende medarbejder fortsat er til rådighed.
En overskredet aktivitet, vil blive stående i listen af aktiviteter, indtil en tilsvarende aktivitet fremkommer, dog højest 7 dage. Overskredne videomøder figurerer kun døgnet ud.
Valgfrie aktiviteter
Hvis der ikke er nogen valgfrie aktiviteter tildelt til borgeren, vises dette faneblad ikke.
De valgfrie aktiviteter kan ellers vælges på forsidens andet faneblad “Valgfrie aktiviteter”, der ligeledes har en tæller, som markerer antallet af frivillige aktiviteter tildelt til borgeren.
Skiftes fanebladet fra “Dagens aktiviteter” til “Valgfrie aktiviteter”, vil du lægge mærke til at understregningen under fanebladet skifter, samtidig med at fanebladet vælges. Understregningen markerer altid hvilket faneblad, der vises for borgeren.
Hvornår og hvor tit
Borgerne kan selv vælge hvornår og hvor tit de ønsker at udføre de valgfrie aktiviteter.
HØJREMENUEN
Via forsidens højremenu, kan borgeren navigere til siderne: “Beskeder”, “Resultater” og “Om appen”.
Alle disse funktioner uddybes herunder:
Beskeder
Ved at klikke på knappen “Beskeder” kommer borgeren til siden “Beskeder; Alle beskeder”.
Beskederne består af tråde af beskeder, der sendes frem og tilbage mellem behandlerteam og borger, der omhandler det samme emne. Systemet fungerer ligesom en mail, hvor den første mail oprettes omkring et specifikt emne og derefter kan besvares af modtageren og afsenderen på skift. Dvs. at enten borger eller behandlerteamet har oprettet en ny besked ved at skrive en besked med et specifikt emne. Beskeden kan besvares, frem og tilbage mellem borger og behandlerteam, så længe der er behov.
Modtag en besked
Ulæste beskeder fremgår af listen “Dagens aktiviteter”, på forsiden. Her kan den nye besked tilgås direkte. Beskeden kan også tilgås via knappen “Beskeder” i højremenuen. Når borgeren klikker på denne, vises besked-indbakken “Alle beskeder”, der udgør en liste over alle beskedtråde.
Vær opmærksom på, at borgeren skriver til et helt team og ikke specifikke personer i teamet.
Hvis borgeren endnu ikke har skrevet eller modtaget beskeder, er indbakken, kaldet “Alle beskeder”, tom.
Hvis borgeren allerede har samtaler i gang med et behandlerteam er de listet op under “Alle beskeder” med en tydelig titel og dato.
Har en samtale ulæste beskeder, ligger beskedtråden placeret øverst i listen, over overskriften “Beskeder du har læst”. En ulæste besked er desuden også markeret med en ramme og en blå prik ved siden af titlen, samt en farveudfyldning af knappen “Se beskeder”.
Klikkes der på knappen “Se beskeder”, vil borgeren tages til siden for den specifikke besked. Derefter vil beskeden skifte status til læst, og fremgå af listen “Alle beskeder” under “Beskeder du har læst” i rækkefølge efter modtagelsesdato og tidspunkt.
Skriv en ny besked
Borgeren har altid mulighed for at skrive en besked til et sundhedsfagligt behandlerteam, ved at trykke på knappen “Opret ny besked” i øverste højre hjørne.
Derefter vælger borgeren det behandlerteam, som beskeden skal sendes til, fra drop down menuen samt giver beskeden en overskrift. Herefter bliver “Videre” knappen aktiv og klikbar.
Svar på en besked
Fra forsiden vil nye beskeder fremgå direkte af dagens opgaver.
I borgernes beskedtråde er nye ulæste beskeder placeret under markeringen “Nyt siden sidst”. Det er dog stadigt muligt for borgeren at scrolle op og se alle de forrige beskeder i tråden. I øverste højre hjørne, kan borgeren se hvor mange beskeder, der udgør hele beskedtråden.
Borgeren kan besvare en besked fra sit sundhedsfaglige behandlerteam, ved at markere i feltet, “Skriv svar her…”, i bunden af skærmen. Et tastatur fremkommer på skærmen. Når beskeden er skrevet færdig, trykkes på knappen “Send”.
Resultater
Borgeren har mulighed for at følge udviklingen af sine egne resultater under knappen “Resultater” i højremenuen på forsiden.
Aflæsning af grafer
Når der klikkes herind, kan de forskellige typer målinger vælges i venstremenuen. En valgt måling er markeret med en lyseblå farve, rundt om målingens benævnelse og en mørkeblå prik foran.
Når en måling er valgt vises den som graf.
Det er muligt at se grafen med forskelligt tidsinterval. Dette vælges over grafen, ved at klikke på det ønskede interval. Valget er markeret med en hvid udfyldt oval.
Om appen
App-informationer findes via forsidens knap “Om appen”, der befinder sig nederst i højremenuen.
Her er det muligt for borgeren at finde diverse oplysninger om appen.
Disse oplysninger, kan borgeren benytte i tilfælde af behov for teknisk support. Disse vises som pop-up på forsiden og skal lukkes med klik på kryds i hjørnet.
OPGAVER
Topbaren
Topbaren viser den titel, som siden har. Dvs. en slags overskrift til hvad siden indeholder, som del-aktivitet. Derudover har topbaren altid en “Afbryd” knap.
Afbrydelse af en igangværende opgave
Hvis borgeren ønsker at afbryde en igangværende aktivitet, er det muligt - men borgeren skal være opmærksom på at data ikke gemmes. Borgeren kan derfor ikke fortsætte, hvor han/hun slap, når han/hun starter aktiviteten igen. Indtil aktiviteten er gennemført, vil den fremgå af forsiden, som ikke udført.
Ved klik på knappen “Afbryd” vil der fremkomme en pop-up skærm, hvor borgeren skal bekræfte sit valg eller vælge at fortsætte uden at afbryde.
Bundbaren
Bundbaren har en “Tilbage” knap, en progressionsvisning, en “Spring over” knap og en “videre” knap.
“Tilbage” funktion
“Tilbage” knappen tager borgeren tilbage til forrige viste side. Kun på første side er den inaktiv.
Progressionsvisning
Progressionsbaren, viser hvor langt borgeren er kommet i den pågældende opgave. Progressionsbaren udfyldes, i takt med at borgeren udfører opgaven. Progressionen er fuldt udfyldt, når opgaven er klar til indsendelse.
“Spring over” funktionen
“Spring over” funktionen kan benyttes, hvis aktiviteten teknisk er sat sådan op i infrastrukturen. Hvis denne funktionalitet er aktiv for dele af opgaven, er “Spring over” knappen aktiv og kan benyttes af borgeren. Det er meningen, at borgeren kan springe dele af en opgaven over, hvis de ikke ønsker at udføre specifikke dele af opgaven. Hvis borgeren har benyttet “Spring over” funktionen, er dette markeret tydeligt for den monitoreringsansvarlige medarbejder i medarbejderløsningen.
Hvis aktiviteten er sat sådan op, at det ikke er muligt at springe specifikke dele over, er knappen inaktiv.
“Videre” funktionen
På samme måde, har “Videre” knappen to stadier. Når en side i en opgave er læst eller udfyldt korrekt, kan borgeren gå til næste side. Hvis den ikke er udfyldt korrekt, kan borgeren ikke komme videre i opgaven. Dette er markeret ved at “Videre” funktionen ikke er aktiv.
Instrukser
Borgeren skal instrueres i at læse information på skærmen- og følge instrukserne nøje. De skal lære at skelne mellem, hvad der er information vedrørende brug af appen, fx den tekst der står på knapperne og hvad der er instruktions-tekst, fx. en vejledning til udførelse af en aktivitet.
Tilknytning af kommentar
Nogle delaktiviteter giver borgeren mulighed for at tilknytte en kommentar til en aktivitet, som vil blive indsendt sammen med aktiviteten. Kommentaren kan genfindes af den monitoreringsansvarlige sygeplejerske, i monitoreringstabellen, tilknyttet det pågældende resultat.
Hvis knappen “Tilføj kommentar” er tilgængelig, befinder den sig altid over bundbaren, på venstre side af skærmen under instruktionsteksten og eventuelle billeder.
Klikkes der på knappen, vil et “Tilføj kommentar” vindue fremkomme. Klikkes der i kommentarfeltet, vil et tastatur fremkomme. Borgeren taster derefter sin kommentar og “Tilføj kommentar” knappen bliver aktiv i vinduet. Det er til alle tider muligt for borgeren at fortryde den igangværende kommentar, ved at trykke “Fortryd” på kryds i hjørnet af vinduet. Derved vil kommentarvinduet lukke og borgeren kan fortsætte som normalt.
Når kommentaren er tilknyttet målingen, er “Tilføj kommentar” knappen nu udskiftet med en “Vis kommentar” knap. Hvis borgeren ønsker at gense sin kommentar og evt. redigere den, skal de trykke her. Se billeder herunder.
Afslutning af en opgave og indsendelse af resultater
Når en opgave er udført skifter “Videre” knappen til en aktiv “Indsend” knap. Når borgeren klikker på “Indsend” vil alle resultaterne fra opgaven indsendes samlet, og der vil komme en bekræftelse op på skærmen. Når der klikkes “Afslut” på denne, vil borgeren føres tilbage til forsiden.
TYPER AF OVERFØRSEL AF DATA
Målingsresultater kan overføres på to måder: Via bluetooth (BLE) eller ved manuel indtastning.
Bluetooth-måling
Er aktiviteten sat op til BLE og er apparatur med BLE koblet til tablet, kan resultater overføres automatisk.
Fejler denne overførsel kan borgeren stadig få lov til at indtaste manuelt.
Manuel indtastning
Er aktiviteten sat op til manuel indtastning eller fejler BLE overførslen, skal borgeren selv taste resultater.
Mangler indtastning eller indtastes et resultat som ikke er muligt, forbliver “Videre” knappen inaktiv, indtil et validt resultat er indtastet.
På samme måde forbliver “Videre” knappen inaktiv, hvis instruksen fx beder om at borgeren vælger mindst 2 svarmuligheder og kun et er valgt.
Derfor er det vigtigt at instruere borgeren i at dobbelttjekke sit svar samt instruktionsteksten, hvis de ikke oplever at kunne trykke på “Videre” knappen.
VIDEOMØDER
Start et planlagt videomøde
Et planlagt videomøde mellem borger og behandlerteam, startes af borgeren fra forsiden, da mødet ligger under dagens aktiviteter. Videomøder faciliteres via MedCom og derfor vil borgeren se dette logo hvis de starter mødet inden, det er startet af en medarbejder.
Det er vigtigt på forhånd at have instrueret borgeren i, hvordan de skal placere sig og tablet, i forhold til at få en acceptabel billedkvalitet til videogengivelsen. Lysforhold og placering af tablet er af væsentlig betydning.
Tal også med borgeren om knapperne “Sluk mikrofon”, “Sluk kamera” og “Læg på” samt tablets generelle indstillinger som fx lydstyrke. Hvis borgeren generelt har svært ved at betjene løsning og tablet, kan det være en fordel at instruere dem i, at det altid er medarbejderen, der afslutter et møde. Det kan også være en fordel at tablet-orienteringen er “låst” i den orienteringsposition, der skal til for at opnå den bedste billedekvalitet i forhold til placering af tablets kamera. Billedeksemplet herunder er vist hvor tablet er i en horisontalt liggende position.
Starter borgeren mødet, inden det er aktiveret af medarbejderen, vises det for borgeren via et pop up vindue, der fremkommer over forsiden. Borgeren kan se sig selv i øverste højre hjørne af skærmbilledet og kan derfor justere lysforhold og hvor de har placeret deres tablet ud fra dette.
Når mødet er startet, vil borgeren primært se medarbejderen på sin skærm, men også have et lille billede af sig selv, i øverste højre hjørne.
Afslut et videomøde
Det er muligt for borgeren at afslutte videomødet ved at klikke på knappen “Læg på”, i bundbaren. Det kan som tidligere nævnt være en fordel at aftale, at det altid er medarbejderen, der afslutter et møde.
Når mødet først er afsluttet af medarbejderen, kan det ikke genåbnes af borgeren.
Hvis borgeren, ved en fejl, afslutter et igangværende eller et endnu-ikke startet møde, kan borgeren til en hver tid trykke på “Start møde” igen, og genoptage mødet. Dog stadig under forudsætning af at medarbejderen fortsat har mødet åbent.
Overskredet tidsfrist for videomøde
Et overskredet videomøde kan ikke startes/aktiveres af borgeren. Det vil stå som “Overskredet” under dagens aktiviteter. Et overskredet møde vil vises overskredet, døgnet ud. Herefter vil det forsvinde fra dagens aktiviteter.