Udrulning af nye planversioner
Søg i vejledningerne:
- 1 Planopdatering - flere borgere
- 1.1 Forudsætninger
- 1.2 Adgang til opdatering af planversioner
- 1.3 Step 1 - Vælg den plan, der skal opdateres
- 1.4 Step 2 - Vælg versionen, der skal opdateres til
- 1.5 Step 3 - Vælg de borgere, der skal have opdateret deres version af planen
- 1.6 Step 4 - Bekræft og start opdatering
- 1.7 Step 5 - Udførsel af opdateringen og status
- 1.8 Step 6 - Resultat af opdateringen
Planopdatering - flere borgere
Medarbejdere med administrative rettigheder, kan opdatere flere borgeres planer på én gang.
Forudsætninger
Medarbejderen skal have administrative rettigheder til at kunne opdatere flere borgeres planversioner.
Medarbejderen skal være en del af borgerens behandlerteam. Hvis man som administrativ medarbejder er i tvivl, om man er en del af alle behandlerteams i et område, fx en landsdel, så kan man benytte siden Administrativt overblik over behandlerteams
Der kan ikke være igangværende planopdateringer af den samme plan.
En planopdatering skal afsluttes inden der kan startes en ny opdatering af den samme plan.
Hvis flere brugere foretager planopdateringer for den samme borger samtidig vil dette kunne resultere i 1) at borgeren ikke kan vælges til opdatering eller 2) fejlmelding ved forsøg på at starte opdatering (se uddybning nedenfor).
Adgang til opdatering af planversioner
Funktionen er tilgængelig i Medarbejderløsningen fra Borgerlisten via knappen “Opdater planer”, som er placeret ved siden af “Opret Borger”.
Step 1 - Vælg den plan, der skal opdateres
Fremsøg den plan, der skal opdateres.
Step 2 - Vælg versionen, der skal opdateres til
Vælg den version af planen, der skal opdateres til.
Step 3 - Vælg de borgere, der skal have opdateret deres version af planen
Som udgangspunkt er alle borgere, der har en anden version af den valgte plan, tilvalgt.
Medarbejderen kan bruge filterfunktionen til at fremsøge specifikke borgere, hvis der er borgere, der skal fravælges og derved ikke have opdateret deres nuværende plan. Borgere, der ikke skal have opdateret deres version af planen, fravælges de ved at fjerne markering i tjekboksen.
OBS: Hvis man filtrerer i listen, skal man være opmærksom på, at filteret kun er visuelt og ikke påvirker hvilke borgere, der er valgt eller fravalgt. Det vil sige, at hvis man fx på nedenstående liste vælger at filtrere så man kun ser borgere med “Nuværende version” 1.1, så vil Christina Bonde, som har version 2.0, fortsat være markeret i tjekboksen, og vil blive opdateret fra 2.0 til 2.1.
Man kan ikke vælge borgere der:
allerede har den version af planen, man har valgt at opdatere til.
allerede har en kladde (planopdatering) i gang.
er under overdragelse.
Step 4 - Bekræft og start opdatering
Før opdateringen startes, kontrolleres oplysningerne: navn på plan, valgt version og antallet af borgere.
Tryk “Start opdatering” for at sætte planopdateringen i gang.
Hvis en anden brugere har igangsat planopdatering på en borger før dig vil følgende fejlmelding forekomme ved forsøg på at starte opdatering. Det er her muligt at fravælge borgere med igangværende opdatering.
Step 5 - Udførsel af opdateringen og status
Her starter opdateringen af borgernes planer, så de får den ønskede version af planen.
Medarbejderen, der starter planopdateringen vil se en side med status på opdateringen, denne kan minimeres.
Alle medarbejdere med rettigheder til at opdatere flere borgeres planer vil se en informationsboks med igangværende planopdateringer.
Step 6 - Resultat af opdateringen
Opdateringen af planversionen for de valgte borgere er nu udført. Opdateringen har 3 mulige udfald:
Alle de valgte borgeres planer er succesfuldt opdateret og efterbehandling er ikke nødvendig.
Alle planer er opdateret, men nogle planer vil stå i kladde og kræver efterbehandling fra en medarbejder, f.eks. at tilføje referencepunkter. Se mere på denne side: Forløb og planer | Versionsopdatering af en plan
Hvis der sker en uforudset fejl med en plan, er der mulighed for at kontakte SPOC og få dette håndteret på en betryggende måde.
1. Planer, der er succesfuldt opdateret, kræver ingen efterbehandling
Alle valgte borgeres planer er opdaterede og aktive i den nye version.
2. Planer, der kræver efterbehandling
De borgere, hvor planerne mangler efterbehandling, vil fremgå af en liste. Borgernes planer skal tilpasses og aktiveres individuelt af medarbejderen, det kan fx være at udfylde en reference-værdi. Bemærk, at indtil medarbejderen har aktiveret den nye plan, vil den stå i “kladde” og borgeren vil fortsætte på den tidligere version af planen.
Listen over planer, der kræver gennemgang inden den valgte version kan sættes aktiv (tages i brug af borgeren) kan findes fra Opgavelisten ved siden af Monitoreringsfanen:
OBS: På opgavelisten er fanerne Monitorering og Planopdatering kun synlige i de tilfælde hvor der også er opgaver vedrørende planopdatering.
Opgavelisten vedrørende Planopdatering kan også findes fra Borgerlisten eller Borgerens side, som en fane der foldes ud i højre side:
Når en planversion er gennemgået og de manglende opgaver er udført, f.eks. manglende referencepunkt er tilføjet, skal planen sættes aktiv.
Vær opmærksom på, at kladden vil have samme planlagte afslutningsdato som originalplanen. Dvs. hvis slutdato overskrides inden medarbejder når frem til at kigge på kladden, så afsluttes kladden såvel som den aktive plan.
OBS: Man kan ikke ændre i den aktive plan, hvis der samtidig findes en kladde af denne plan.
3. Planer med tekniske fejl eller andre hændelser
Der kan være planer der ikke kan opdateres pga. tekniske fejl i forbindelse med opdatering. Eksempel her med 13 sådanne planer:
“Se fejlede planer” kan medarbejderen se en liste over planer med fejlede opdateringer.
For planer der ikke opdateres pga. tekniske fejl, kan det ofte afhjælpe fejlen at vente et par minutter og trykke “Forsøg igen”. Klik “Se supportinfo” og derefter “kopiér log-ID til support”.
Ved klik på “kopiér log-ID til support” kopieres en tekst til medarbejderens udklipsholder. Medarbejderen kan derpå skrive en mail til Telma support og indsætte teksten. Dette gør support istand til at lokalisere fejl.
Vær opmærksom på at “kopiér log-ID til support” ikke er tilgængelig efter der er trykket på “Afslut opdatering” og “Ja, afslut” i det efterfølgende billede:
Vigtigt: En planopdatering SKAL afsluttes inden en ny planopdatering kan startes!