Skip to end of metadata
Go to start of metadata

You are viewing an old version of this page. View the current version.

Compare with Current View Page History

« Previous Version 18 Next »

Søg i vejledningerne:


Generelt om Telma

Her finder du vejledninger til brugen af Telma for sundhedsfaglige medarbejdere. Vejledningerne opdateres løbende i takt med ændringer i funktionaliteterne. Af denne grund er det vigtigt, at de ikke printes eller flyttes til lokale dokumentsamlinger.

Løsningen er den samme, hvad enten du arbejder med telemedicin i en kommune eller på et hospital. Vi anerkender, at man på hospitaler primært benytter termen “Patient” om servicemodtageren, men i dette materiale benyttes termen “Borger” uanset sektor.

Et team af sundhedsfaglige medarbejdere, der arbejder med monitorering af borgere i Telma, benævnes “sundhedsfagligt behandlerteam” eller blot “behandlerteam”, uanset sektor.

Vi anbefaler, at du også sætter dig ind i, hvordan borgerløsningen virker, så du nemt kan guide de borgere, du har ansvaret for.

Tips til navigation og zoom:

Når du navigerer rundt på siderne i medarbejderløsningen, kan du benytte en mus eller touch pad. Ellers kan du benytte tasterne “Tab” og “Shift+Tab” for at rykke markøren.

Du kan også benytte skærmens indbyggede zoomfunktion til at zoome ud/ind for at få vist flere/færre kolonner ad gangen.

På Windows og Linux: Tryk på tasterne Ctrl og + eller Ctrl og -

På Mac: Tryk på tasterne ⌘ og + eller ⌘ og -


Log ind

Du logger ind fra din computer, ved at klikke på Telma-ikonet. Du kan også kopiere denne URL adresse: https://medarbejder-web-app-trifork-kol.prod.ehealth.sundhed.dk/login

Vær opmærksom på, at browseren “Internet Explorer” ikke kan benyttes, da den ikke er understøttet af løsningen.

Hvis du kun er tilknyttet ét sundhedsfagligt behandler team, bliver du logget direkte ind på forsiden ‘Opgaver’.

Hvis du er tilknyttet flere teams, vises en dropdown-menu, hvor du skal vælge, hvilket sundhedsfagligt behandlerteam du ønsker at monitorere borgere fra.

image-20240201-114019.png

Du altid frit vælge mellem dine teams i listen ved at klikke på navnet på det behandlerteam, du ønsker at logge ind med, i dropdown-menuen ved siden af dit navn.

Log ud

Du logger ud i topbaren, på “Log ud” ikonet ved siden af dit navn, i øverste højre hjørne af skærmen.

Husk at logge ud hver gang du forlader din skærm, eller når du overlader arbejdet til en kollega.

Hvis du er inaktiv i 20 minutter, vil du få en advarsel om, at sessionen snart udløber. Reagerer du ikke på dette, vil løsningen automatisk logge dig ud.

 


Sprogvælger

Under samme dropdown-menu i øverste højre hjørne har du også mulighed for at vælge sprog efter behov. Klik på det valgte sprog og du får muligheden for at vælge mellem dansk og engelsk.

image-20240201-115411.png

Medarbejder-ID og versionsnumre

Under samme dropdown-menu i øverste højre hjørne har du også mulighed for at se diverse versionsnumre og dit tekniske medarbejder-ID (FHIR ressource ID). Hvis du har brug for teknisk support, kan du klikke på ‘Kopiér’ og kopiere dit ID nummer til udklipsholderen.

image-20240201-115817.png

Manuel opdatering af siderne i Telma

Telma opdaterer automatisk hvert 10. minut. Du kan også manuelt opdatere siderne ved at trykke på tasten 'F5' på computere med Windows styresystem eller tasterne 'Command (⌘) R' i browsere på OS X.

  • No labels