Søg i vejledningerne:
Dagens aktiviteter
På forsiden præsenteres borgeren altid først for fanebladet 'Dagens aktiviteter'. Antallet af aktiviteter er markeret med en tæller ved siden af overskriften.
Hvis der er planlagt flere aktiviteter, vil de blive listet efter tidspunkt, med den næstkommende øverst.
Forsiden opdaterer automatisk hver gang borgeren logger ind samt hver gang de vender tilbage til forsiden efter at have navigeret til en anden side i løsningen. Borgeren kan også manuelt opdatere forsiden ved at trække en finger fra toppen af siden mod bunden - altså at 'trække ned' på siden. Tre prikker øverst på siden vil indikere, at siden opdaterer.
Hvis listen af aktiviteter er længere end det, der kan vises på et enkelt skærmbillede, vil det blive muligt at scrolle ned og op via knappen 'Se mere'. Knappen vil vises som en blå bar, enten i bunden eller toppen af skærmen, afhængigt af retningen for scrollbevægelsen.
Overskredet aktivitet
Hvis en aktivitet ikke er udført af borgeren inden for det anviste tidsrum, vil aktiviteten blive benævnt som 'overskredet'. Dette vil blive vist for borgeren via en label på aktiviteten samt en rød farveindikation.
Med mindre det drejer sig om et videomøde, kan borgeren stadig starte aktiviteten via 'Start'-knappen. Indsendt data markeres i medarbejderløsningen, så man kan se at det ikke er indsendt rettidigt.
Borgeren har ikke mulighed for at starte videomøder uden for det aftalte tidspunkt, da det ikke kan forventes, at den pågældende medarbejder fortsat er til rådighed.
En overskredet aktivitet forbliver på listen over aktiviteter, indtil en tilsvarende aktivitet erstatter den, dog højst i 7 dage. Overskredne videomøder fjernes fra listen efter et døgn.