R1.2: Iltmåler; Nonin 3150

 

INFORMATION OM DIN NYE ILTMÅLER

Din iltmåler er klar til brug og kan automatisk overføre resultater til din tablet.

FØR EN MÅLING

Hvis du har kolde fingre har apparatet svært ved at måle korrekt. Derfor er det en god idé at varme fingrene til normal temperatur fx under den varme hane. Sørg for god blodgennemstrømning i den finger du vil måle på. Gnid og massér gerne din finger før du går i gang. Den bedste finger til måling er oftest en af de tre midterste fingre. Vær opmærksom på, at neglelak og kunstige negle kan forringe målingen.

Hvis du får ilt, skal du have ilten i næsen, og sikre at den er indstillet til den vanlig mængde.

TIP: Det er en fordel at måle på venstre hånd, hvis du er højrehåndet - og omvendt, hvis du er venstrehåndet. Så har du hele tiden den hånd fri, som du bedst styrer tablet’en med.

FORETAG EN NY MÅLING

  1. Apparatet skal være slukket - skærmen/displayet er sort

  2. Før en fingerspids helt ind i gummi-sensoren. Se billedet herunder. Det er vigtigt at du har valgt en varm finger og at sensoren slutte tæt uden at stramme hårdt. Hvis den strammer for meget, kan den måle forkert. Vælg da hellere en mindre finger eller bed din sygeplejerske om en større sensor-størrelse.

    Illustration; Sensor på finger

 

3. Læg hånden med sensor og apparat roligt i skødet eller på et bord for at undgå bevægelse/rystelser under målingen.

4. Afvent at måling overføres til tablet. Hvis displayet viser betyder det dårligt signal eller kold finger. Prøv da at flytte sensoren over på en anden finger.

5. Når målingen er opnået, tag da apparatet af fingeren.

6. Hvis du vil lave en ekstra måling eller ny måling, skal du tage sensoren af og vente på at apparatet slukker. Start da fra punkt 1 igen.

RENGØRING OG DESINFEKTION

Apparatet må ikke blive meget vådt.

Træk sensorkablet ud af måleren. Det er vigtigt at selve kontaktfladen på stikket ikke bliver vådt under rengøringen.

Apparat og sensorkabel skal være helt tørre, inden de samles igen.

Apparatet rengøres efter behov med en blød klud opvredet i varmt vand tilsat lidt opvaskemiddel. Derefter aftørres med en klud opvredet i rent vand.

Ved særligt behov for desinfektion, benyttes en klud opvredet i 10% klorinopløsning. Derefter aftørres med en klud opvredet i rent vand.

BATTERISKIFT

Hvis apparatet ikke tænder når det sættes på fingeren eller hvis symbolet for lavt batteri vises, skal batterierne skiftes. Der skal bruges 2 stk AAA batterier. Enten alkalinske (engangs-batterier) eller NiMH genopladelige. Se billeder for instruktion i at åbne batteriholderen.

 

BILAG

Brugervejledning: