R1.2: Håndtering af opgaver

Indholdsfortegnelse:

MONITORERING

Ikonforklaring for triageringslabels

Ikonforklaring for borgerkommentar

Ikonforklaring for manglende data

HÅNDTÉR EN OPGAVE

Kvittering

Bemærkning

SE TRENDS OG GRAFER FOR BORGERS INDSENDTE MÅLINGER

BESKEDER

Skriv ny besked til borger

Svar på besked fra borger

VIDEOMØDER

Planlæg et videomøde med borger

Redigér eller slet et planlagt videomøde

Udfør et videmøde med borger


MONITORERING

Når du klikker på en specifik borgers opgaver eller fremsøger en borger, kan du gå til siden “Monitorering”, i venstre sidepanel.

På siden “Monitorering” kan du se- og kvittere for borgerens målinger og besvarelser.

“Monitorering” indeholder alle indsendte målinger/besvarelser, samt visning af fejlscenarier* - og manglende indsendelser fra borgeren.

*Fejlscenarier er indsendte målinger/svar, der ikke kunne beregnes/triageres grundet en fejl i opsætning af aktivitet

“Monitorering”

 

Data vises i rækkefølge, fra venstre, efter nyeste indsendelsesdato og tidspunkt.

Hver række i tabellen repræsenterer en type af indsendt data, fx et spørgsmål eller en måletype.

Hver gang borgeren trykker “indsend” efter en endt aktivitet, oprettes en kolonne. Dvs. at en kolonne afspejler det antal spørgsmål eller målinger, der findes i en given tildelt aktivitet. Det kan derfor både være grupper eller enkeltmålinger, alt efter hvordan aktiviteten er sat op i KAM.

Hvis der er flere rækker og kolonner, end der kan vises på et skærmbillede, skal du scrolle til siden og/eller ned for at få vist al data.

Venstre sidepanel benyttes til navigation i sider vedrørende den specifikke borger.

I venstre sidepanel vises også det samlede antal af ikke-kvitterede målinger og besvarelser.

Du kommer tilbage til siden “Opgaver”, ved at trykke på knappen “Til forsiden” i øverste venstre hjørne af “Monitorering”.

TIP:

Du kan benytte skærmens indbyggede zoomfunktion til at zoome ud/ind for at få vist flere/færre kolonner ad gangen.

På Windows og Linux: Tryk på tasterne Ctrl og + eller Ctrl og -

På Mac: Tryk på tasterne ⌘ og + eller ⌘ og -


IKON-FORKLARING FOR TRIAGERINGSLABELS

Triageringslabels med farveindikation “Rød” eller “Gul”, vises ud for den tilsvarende triagerede besvarelse/måling.

Triageringslabel; Rød

Hvis du klikker på en sådan label, kan du se et tooltip, der viser præcis, hvordan grænseværdierne er sat for borgeren i borgerens plan. Det kan hjælpe dig til at lave en faglig vurdering af målingen/besvarelsen, og beslutte hvordan du vil håndtere opgaven.

Hvis målings- og spørgeskemasvar ligger indenfor det besluttede normalområde, vil de triageres som “Grøn”. Grønne triageringer vises dog kun som resultat og ikke med farveindikator i tabellen.

Triageringsfarverne afspejler grænseværdisættet på det tidspunkt borgeren har indsendt sin besvarelse eller måling. Derfor kan samme svar/værdi, over tid, have udløst forskellige triageringsfarver.


IKON-FORKLARING FOR BORGERKOMMENTAR

Et taleboble-ikon i forbindelse med et måleresultat, viser at borgeren har tilføjet en kommentar mens de udførte den indsendte aktivitet. Klik på ikonet for at læse kommentaren.

 


IKON-FORKLARING FOR MANGLENDE DATA

Der findes fire typer manglende data:

  • “Ikke-indsendt data”

Hvis en borger ikke indsender data fra en planlagt aktivitet til tiden, vil kolonnen have overskriften, “Ikke indsendt”, for det planlagte tidspunkt. Der skal handles på en borgers manglende indsendelse af data og kvitteres for dette. Cellerne vises tomme og cellefarven er lys grå.

For nuværende, kan infrastrukturen kun registere borgerens manglende aktiviteter, en gang i døgnet. Derfor vil du ikke få besked om dette, præcis når en aktivitet er overskredet i tid, men først døgnet efter.

  • “Oversprunget aktivitet”

Hvis en borger har sprunget over en måling/spørgsmål i en aktivitet, vises det i tabellen som et ikon, til højre i cellen. Du kan pege på ikonet og få forklaret betydningen med et tooltip.

 

  • “Ej præsenteret”

En tom celle med et “overstreget øje”-ikon, i en kolonne af indsendte aktiviteter, betyder at borgeren slet ikke er blevet præsenteret for rækkens måling/spørgsmål. Du kan pege på ikonet og få en forklaring til ikonet med et tooltip.

At et spørgsmål eller en måling ikke er blevet præsenteret for borgeren, opstår eksempelvist hvis et spørgsmål er en del af en forgrening eller spørgsmål/måling er udgået fra en tidligere tildelt aktivitet.

 

  • “Fejlscenarie”

En celle med et “!” ikon i en kolonne af indsendte målinger, betyder at data ikke kunne beregnes eller triageres. Det sker fx hvis der ikke er udfyldt referencepunkt for en relativ måling. Hvis du klikker på ikonet, kan du få et tooltip, der uddyber fejlen.

 


HÅNDTÉR EN OPGAVE

Kolonner med målinger og besvarelser, der ikke er kvitteret, er markeret ved en tynd blå indikator-streg øverst i den pågældende kolonne. Derudover er “kvittér-knappen”, nederst på skærmen tydeligt blå.

Over “kvittér-knap” vises antallet af røde og gule triageringer i kolonnen.

 

Via sidepanelet i venstre side, kan du tilgå alle borgerspecifikke sider, der kan være relevante for håndtering af en opgave. Her kan du blandt andet se grafer over indsendt data, se- og modificere planer/aktiviteter/grænseværdier og lignende.

Du kan evt. skrive eller tilføje bemærkninger angående ikke-kvitterede opgaver til dine kolleger, ved at klikke på bemærkningsikonet (markeret med en blyant) ved siden af “kvittér-knappen”. Når der er tilføjet en bemærkning, ændres illustrationen på bemærkningsikonet fra en blyant til en taleboble. En tæller, vil vise hvor mange bemærkninger der findes i bemærkningstråden. Der kan tilføjes flere bemærkninger i samme tråd, ved at klikke på ikonet.

 

Bemærkningen vil også blive vist på siden “Opgaver”, så længe, der ikke er kvitteret for kolonnen. Det er kun den seneste ikke-kvitterede bemærkning, som vises på siden “Opgaver”. Du kan genfinde tidligere bemærkninger på siden “Monitorering” under bemærkningsikonet, også efter kvittering.

Når du er færdig med håndtering af de indsendte målinger/besvarelser i en kolonne, kvitteres der på knappen “Kvittér”, nederst i samme kolonne. “Kvittér-knappen” skifter derefter til en grå farve, der indikerer, at den nu er inaktiv. Vær opmærksom på at det ikke er muligt at re-aktivere en “kvittér-knap”, hvis du først har klikket på den.

Når der er kvitteret for en opgave, forsvinder den fra opgaveoverblikket.


SE GRAFER FOR BORGERS INDSENDTE MÅLINGER

I sidepanelet på “Monitorering” kan du se grafer for specifikke målinger over tid.

  1. Klik på menupunktet “Målinger”.

 

2. Vælg hvilken målingstype du vil se præsenteret som graf.

 

3. Vælg plan og indstil evt. perioden.

4. Alle måleaktiviteter indenfor den samme målingstype vises i øverste graf uden grænseværdier. Scroll ned for at se grafer med grænseværdisæt for hver måleaktivitet.

5. Farvebåndet indikerer grænseværdier på det givne tidspunkt.

6. Du kan pege med musen på et datapunkt for at se resultatet og intervallet for grænseværdierne for den specifikke dato.

 

 


BESKEDER

Til hver borgers forløb, er der tilknyttet en besked-indbakke; “Beskeder”, hvor du kan se alle afsendte og modtagne beskeder mellem den specifikke borger og dit tilknyttede sundhedsfaglige behandlerteam.

Når du klikker på en borgers besked-opgave fra forsiden, vil du blive først direkte til denne indbakke, der har den specifikke borger i kontekst.

Desuden kan du, når du er inde på en borgerspecifik side, finde den tilhørende indbakke i venstrepanelets menu, under menupunktet “Beskeder”.

“Beskeder” giver overblik over alle sendte og modtagne beskeder for borgeren, listet efter emne og dato/tid. Der er mulighed for at søge i indbakken, efter emne.

SKRIV NY BESKED TIL BORGER

For at skrive en ny besked til en borger, skal du gå til en af de borgerspecifikke sider. Her vil “Ny besked” knappen være at finde i næstøverste topbar.

 

  1. Klik på knappen “Ny besked”

2. Et “Ny besked” vindue åbner sig.

3. Udfyld “Emne”, med det emne som du ønsker, at borgeren skal se. Dette vil være overskriften på samtalen med borgeren, uanset hvor mange svar I sender frem og tilbage mellem jer, efter denne første besked.

4. Udfyld selve “Besked” feltet med dit budskab.

5. Tryk “Send” når du er klar til at sende beskeden eller tryk “Fortryd” hvis du fortryder oprettelsen. Trykker du fortryd bliver dine indtastninger ikke gemt og vinduet lukkes.


VIDEO

PLANLÆG ET VIDEOMØDE MED BORGER

På alle borgerspecifikke sider er der mulighed for at planlægge et videomøde.

  1. Vælg den specifikke borger du ønsker at oprette videomødet for.

  2. Klik på knappen “Planlæg videomøde” placeret i næstøverste topbars højre side.

3. Et vindue til planlægning af videomøde fremkommer. Dette skal udfyldes med følgende data, som både vises for borgeren og medarbejdere:

  • “Titel” udfyldes med mødets omhandlende emne.

  • “Dato” vælges på kalenderikon eller skrives i datoformat: dd-mm-yyyy.

  • “Fra” og “Til” er klokkeslæt, der udfyldes i formatet: tt:mm.

Når planlægningsinformationen er udfyldt, bliver “Send” knappen aktiv og blå.

4. Klik på “Send” knappen i bunden af vinduet for at sende mødeinvitationen som en aktivitet til borgeren eller klik på “Fortryd” for at slette udfyldt data og lukke planlægningsvinduet.

5. Et planlagt møde vil fremgå af “Opgaver” sidens højrepanel, i listen over kommende møder.

 


REDIGER ELLER SLET ET PLANLAGT VIDEOMØDE

Hvis du skal redigere eller slette et møde, skal du på “Opgave” siden under kommende videomøder finde det konkrete videomøde, og klikke på de tre lodrette prikker i højre hjørne. Herefter du kan vælge enten at redigere eller slette videomødet.


UDFØR ET VIDEOMØDE MED BORGER

 

Når du klikker på “Start møde” vil videomødet åbne på en ny browserfane. Du kan starte mødet op til et kvarter før angivede tidsrum.

Når både medarbejder og borger har startet mødet vil borgeren være i fokus på medarbejderens skærm. Medarbejderen kan se sig selv i et lille video-vindue i øverste højre hjørne.

Har borgeren ikke startet videomødet vil en spinner indikere at der afventes forbindelse.

 

Når videomødet afsluttes, vil nedenstående besked vises på skærmen og browserfanen kan nu lukkes.