DRAFT: Håndtering af opgaver

INDHOLDSFORTEGNELSE

 


MONITORERING

Når du klikker på en specifik borgers opgaver eller tilgår en borger fra siden “Borgere” kan du gå til siden “Monitorering”, i venstre sidepanel.

På siden “Monitorering” kan du se- og kvittere for borgerens målinger og besvarelser.

“Monitorering” indeholder alle indsendte målinger/besvarelser, samt visning af fejlscenarier* - og manglende indsendelser fra borgeren.

*Fejlscenarier er indsendte målinger/svar, der ikke kunne beregnes/triageres grundet en fejl. Oplever du et fejlscenarie, skal du indberette det til din landsdels Service, Support og Logistik (SSL).

“Monitorering”

 

Data vises i rækkefølge, fra venstre, efter nyeste indsendelsesdato og tidspunkt.

Hver række i tabellen repræsenterer en type af indsendt data, fx et spørgsmål eller en måletype.

Hver gang borgeren trykker “indsend” efter en endt aktivitet, oprettes en kolonne. Dvs. at en kolonne afspejler det antal spørgsmål eller målinger, der findes i en given tildelt aktivitet. Det kan derfor både være grupper eller enkeltmålinger, alt efter hvordan aktiviteten er bygget i systemet.

Hvis der er flere rækker og kolonner, end der kan vises på et skærmbillede, skal du scrolle til siden og/eller ned for at få vist al data.

Venstre sidepanel benyttes til navigation i sider vedrørende den specifikke borger.

I venstre sidepanel vises også det samlede antal af ikke-kvitterede målinger og besvarelser.

Du kommer tilbage til siden “Opgaver”, ved at trykke på knappen “Til forsiden” i øverste venstre hjørne af “Monitorering”.

TIP:

Du kan benytte skærmens indbyggede zoomfunktion til at zoome ud/ind for at få vist flere/færre kolonner ad gangen.

På Windows og Linux: Tryk på tasterne Ctrl og + eller Ctrl og -

På Mac: Tryk på tasterne ⌘ og + eller ⌘ og -


IKON-FORKLARING FOR TRIAGERINGSFARVE

Triageringsfarven “Rød” eller “Gul”, vises ud for den tilsvarende triagerede besvarelse/måling.

Triageringsfarve; Rød

Hvis du klikker på en rubrikken, fremkommer et tooltip, der viser præcis, hvordan grænseværdierne er sat for borgeren i borgerens plan. Det kan hjælpe dig til at lave en faglig vurdering af målingen/besvarelsen, og beslutte hvordan du vil håndtere opgaven.

Hvis målings- og spørgeskemasvar ligger indenfor det besluttede normalområde, vil de triageres som “Grøn”. Grønne triageringer vises dog kun med farve som resultat på siden “Opgaver”, og ikke med farveindikator i tabellen på monitoreringsoverblikket.

Triageringsfarverne afspejler grænseværdisættet på det tidspunkt borgeren har indsendt sin besvarelse eller måling. Derfor kan samme svar/værdi, over tid, have udløst forskellige triageringsfarver.


IKON-FORKLARING FOR BORGERKOMMENTAR

Et taleboble-ikon i forbindelse med et måleresultat, viser at borgeren har tilføjet en kommentar, mens de udførte den indsendte aktivitet. Klik på ikonet for at læse kommentaren.

Hvis borgeren har skrevet en kommentar til en kombineret måling fx. iltmætning og puls, vil der i monitoreringsoverblikket fremkomme to ens kommentarer.

 


IKON-FORKLARING FOR MANGLENDE DATA

Der findes fire typer manglende data:

  • “Ikke-indsendt data”

Hvis en borger ikke indsender data fra en planlagt aktivitet til tiden, vil kolonnen have overskriften, “Ikke indsendt”, for det planlagte tidspunkt. Der skal handles på en borgers manglende indsendelse af data og kvitteres for dette. Cellerne vises tomme og cellefarven er lys grå.

For nuværende, kan systemet kun registrere borgerens manglende aktiviteter, en gang i døgnet. Derfor vil du ikke få besked om dette, præcis når en aktivitet er overskredet i tid, men først døgnet efter.

  • “Oversprunget aktivitet”

Hvis en borger har sprunget over en måling/spørgsmål i en aktivitet, vises det i tabellen som et ikon, til højre i cellen. Du kan pege på ikonet med musen og få forklaret betydningen med et tooltip.

 

  • “Ej præsenteret”

En tom celle med et “overstreget øje”-ikon, i en kolonne af indsendte aktiviteter, betyder at borgeren ikke er blevet præsenteret for rækkens måling/spørgsmål. Dette vil eksempelvis ske, når der indgår forgreninger i et spørgeskema hvor de kommende spørgsmål er afhængige af det foregående spørgsmål. Eksempelvis: Har borgeren svaret “Ja” til at have mere åndenød end vanligt åbner spørgeskemaet op for forgreningen “Har du mere åndenød end for 2 dage siden?”. Har patienten derimod svaret nej til mere åndenød end vanligt, overgår borgeren til næste spørgsmål uden at blive spurgt, om der er mere åndenød end for 2 dage siden. Ikonet med det overstregede øje vises derfor, når der er spørgsmål, som indgår i spørgeskemaet, men som ikke er vist for borgeren den pågældende dag. Du kan pege på ikonet med musen og få en forklaring til ikonet med et tooltip.

 

  • “Fejlscenarie”

En celle med et “!” ikon i en kolonne af indsendte målinger, betyder at data ikke kunne beregnes eller triageres af systemet. Hvis du klikker på ikonet, kan du få et tooltip, der uddyber fejlen. Hvis fejlen ikke kan rettes af dig, skal du kontakte Service og Support.

.

 


HÅNDTÉR EN OPGAVE

KVITTERING

Kolonner med målinger og besvarelser, der ikke er kvitteret, er markeret ved en tynd blå indikator-streg øverst i den pågældende kolonne. Derudover er “Kvittér-knappen”, nederst på skærmen tydeligt blå.

Over “Kvittér-knap” vises antallet af røde og gule triageringer i kolonnen.

 

Via sidepanelet i venstre side, kan du tilgå alle borgerspecifikke sider, der kan være relevante for håndtering af en opgave. Her kan du blandt andet se grafer over indsendt data, se- og tilpasse planer/aktiviteter/grænseværdier og lignende.

Du kan evt. skrive eller tilføje bemærkninger angående ikke-kvitterede opgaver til dine kolleger, ved at klikke på bemærkningsikonet (markeret med en blyant) ved siden af “Kvittér-knappen”. Når der er tilføjet en bemærkning, ændres illustrationen på bemærkningsikonet fra en blyant til en taleboble. En tæller vil vise, hvor mange bemærkninger der findes i bemærkningstråden. Der kan tilføjes flere bemærkninger i samme tråd, ved at klikke på ikonet.

BEMÆRKNING

Bemærkningen vil også blive vist på siden “Opgaver”, så længe, der ikke er kvitteret for kolonnen. Det er kun den seneste ikke-kvitterede bemærkning, som vises på siden “Opgaver”. Du kan genfinde tidligere bemærkninger på siden “Monitorering” under bemærkningsikonet, også efter kvittering.

Når du er færdig med håndtering af de indsendte målinger/besvarelser i en kolonne, kvitteres der på knappen “Kvittér”, nederst i samme kolonne. “Kvittér-knappen” skifter derefter til en grå farve, der indikerer, at den nu er inaktiv. Vær opmærksom på at det ikke er muligt at re-aktivere en “Kvittér-knap”, hvis du først har klikket på den.

Når der er kvitteret for en opgave, forsvinder den fra opgaveoverblikket.


SE GRAFER FOR BORGERS INDSENDTE MÅLINGER

I sidepanelet på “Monitorering” kan du se grafer for specifikke målinger over tid.

  1. Klik på menupunktet “Målinger”.

 

2. Vælg hvilken målingstype du vil se præsenteret som graf.

 

3. Vælg plan og indstil evt. perioden.

4. Alle måleaktiviteter indenfor den samme målingstype vises i øverste graf uden grænseværdier. Scroll ned for at se grafer med grænseværdisæt for hver måleaktivitet.

5. Farvebåndet indikerer grænseværdier på det givne tidspunkt.

6. Du kan pege med musen på et datapunkt for at se resultatet og intervallet for grænseværdierne for den specifikke dato.

 

 


BESKEDER

Til hver borgers forløb, er der tilknyttet en besked-indbakke; “Beskeder”, hvor du kan se alle afsendte og modtagne beskeder mellem den specifikke borger og dit tilknyttede sundhedsfaglige behandlerteam.

Når du klikker på en borgers besked-opgave fra forsiden, kommer du over i den specifikke borgers besked.

Desuden kan du, når du er inde på en borgerspecifik side, finde den tilhørende indbakke i venstrepanelets menu, under menupunktet “Beskeder”.

“Beskeder” giver overblik over alle sendte og modtagne beskeder for borgeren, listet efter overskrift og dato/tid. Der er mulighed for at søge i indbakken, efter overskrift.

Du kan se om en besked er læst af borgeren, hvilket vil vises under den enkelte besked med “Set af borgeren”.

SVAR EN BORGERS BESKED

Du svarer en borger i en eksisterende beskedtråd, ved at skrive i feltet “Skriv besked…” under tråden. Når beskeden er skrevet, trykker du på knappen “Send”. Du kan se, under din besked, når beskeden er set af borgeren.

SKRIV NY BESKED TIL BORGER

For at skrive en ny besked til en borger, skal du gå til en af de borgerspecifikke sider. Her vil “Ny besked” knappen være at finde i næst-øverste topbar.

 

  1. Klik på knappen “Ny besked”

2. Et “Ny besked” vindue åbner sig.

 

3. Udfyld “Overskrift”.

4. Udfyld selve “Besked” feltet med dit budskab.

5. Tryk “Send” når du er klar til at sende beskeden eller tryk “Fortryd” hvis du fortryder oprettelsen. Trykker du fortryd bliver dine indtastninger ikke gemt og vinduet lukkes.


VIDEO

PLANLÆG ET VIDEOMØDE MED BORGER

På alle borgerspecifikke sider er der mulighed for at planlægge et videomøde.

  1. Vælg den specifikke borger du ønsker at oprette videomødet for.

  2. Klik på knappen “Planlæg videomøde” placeret i næst-øverste topbars højre side.

3. Et vindue til planlægning af videomøde fremkommer. Dette skal udfyldes med følgende data, som både vises for borgeren og medarbejdere:

  • “Titel” udfyldes med mødets omhandlende emne.

  • “Dato” vælges på kalenderikon eller skrives i datoformat: dd-mm-yyyy.

  • “Fra” og “Til” er klokkeslæt, der udfyldes i formatet: tt:mm.

Når planlægningsinformationen er udfyldt, bliver “Send” knappen aktiv og blå.

4. Klik på “Send” knappen i bunden af vinduet for at sende mødeinvitationen som en aktivitet til borgeren eller klik på “Fortryd” for at slette udfyldt data og lukke planlægningsvinduet.

5. Et planlagt møde vil fremgå af “Opgaver” sidens højrepanel, i listen over kommende videomøder.

 

 


REDIGER ELLER SLET ET PLANLAGT VIDEOMØDE

Hvis du skal redigere eller slette et møde, skal du på “Opgave” siden under kommende videomøder finde det konkrete videomøde, og klikke på de tre lodrette prikker i højre hjørne. Herefter du kan vælge enten at redigere eller slette videomødet.

 


UDFØR ET VIDEOMØDE MED BORGER

Når du klikker på “Start møde” vil videomødet åbne på en ny browserfane. Du kan starte videomødet op til et kvarter før det planlagte tidspunkt.

Når både medarbejder og borger har startet videomødet vil borgeren være i fokus på medarbejderens skærm. Medarbejderen kan se sig selv i et lille video-vindue i øverste højre hjørne.

Har borgeren ikke startet videomødet vil en spinner indikere, at der afventes forbindelse.

 

Når videomødet afsluttes, vil nedenstående besked vises på skærmen og browserfanen kan nu lukkes.