Materiale til borger
Søg i vejledningerne:
Materiale
Siden “Materiale” viser det materiale den valgte borger har tilknyttet. Det er også her, at medarbejderen kan tildele borgeren andet materiale.
Herfra kan medarbejderen tilføje eller fjerne materiale. Man kan ikke redigere materialet. Det kan en redaktør kun gøre på adminsiden. Se mere her: Materialekatalog
Tilføj materiale
For at tilføje materiale til en borger, skal medarbejderen klikke på knappen “Tilføj materiale” i øverste højre hjørne.
Herefter skal medarbejderen vælge om borgeren skal tildeles materiale fra materialekataloget eller personligt materiale.
Materialekataloget er lavet af redaktører på tværs af landsdele og sygdomsområder, og det er her medarbejderen kan finde relevant materiale, hvis det er uploadet af f.eks. egen organisation.
Personligt materiale er noget medarbejderen manuelt kan vælge er relevant for borgeren at kunne finde i Telma.
Herefter skal medarbejderen vælge det pågældende materiale, som skal være tilgængeligt for borgeren i Telma.
Vælg fra materialekatalog
Det fremgår på det enkelte materiale, om det er en PDF-fil eller et link. Den beskrivende tekst som medarbejderen kan se, er også den, der vises for borgeren.
Ved at klikke på -ikonet kan medarbejderen se information om materialet bl.a. hvilke landsdele, der er blevet tildelt som anvendere ved oprettelse. Redaktør er den organisation, der har tilføjet materialet til kataloget. Diagnose er den diagnose, der er tildelt ved oprettelse af materialet.
Der er mulighed for at filtrere efter diagnose samt søge efter titel, redaktør-organisation eller landsdel, som tiltænkt anvender. Derudover kan man slå til kun at få vist eget materiale. Det betyder, at medarbejderen kun får vist sin egen organisations materiale.
Hvis der ikke findes noget materiale, der matcher filtrer og/eller søgning vises nedenstående:
Tilføj personligt materiale
Hvis medarbejderen vælger at tilføje personligt materiale skal man uploade en fil i PDF format.
Materialet skal have en titel og en beskrivelse. Begge dele bliver synlige for borger i deres visning af materialet. Derudover skal medarbejderen vælge mindst 1 diagnosetype som materialet tilhører.
Materialet gemmes IKKE i materialekataloget herefter. Det er kun medarbejdere med administrative rettigheder, der kan tilføje materiale til kataloget.
Slet materiale
For at slette materiale fra den pågældende borger skal medarbejderen klikke på skraldespanden på det tilføjede materiale og klikke på “Ja, slet materiale”. Herefter er materialet ikke længere tilgængeligt for borgeren.
Vigtigt ift. materiale
Der foretages på nuværende tidspunkt ikke virusscanning af de filer, som en medarbejder lægger i materialekataloget eller tildeler direkte til en borger (personligt materiale). Det er derfor vigtigt, at medarbejdere udviser omhu ved anvendelse af materiale.
PDF-filer: Anvend udelukkende materiale af kendt oprindelse — fx materiale udarbejdet af egen organisation, officielle patientvejledninger eller dokumenter fra anerkendte sundhedsfaglige kilder. Anvend aldrig filer af ukendt eller usikker oprindelse.
Links: Det er tilladt at linke til indhold uden for egen organisation (fx patientforeninger, Sundhed.dk mv.), men vurdér altid om kilden er troværdig og relevant, inden du deler et link med en borger.
Virusscanning forventes implementeret indenfor en kortere periode.