5.1) Telma Login
5.1.1) Log ind med MitID i Telma for første gang
Fra startskærmen, klik på Telma ikonet for at åbne appen.
Hvis det er første gang, du logger ind på Telma, skal du logge ind via MitID. Klik på knappen 'Log på', og du vil blive omdirigeret til MitID-løsningen.
Har du ikke MitID, så læs hvordan du logger ind længere nede på denne side.
Følg instruktionerne fra MitID-websitet for at logge ind via MitID. Find vejledninger på mitid.dk eller se videoer via links herunder.
Efter at have logget ind via MitID, skal du vælge en ny firecifret pinkode. Indtast og bekræft din nye PIN-kode.
5.1.2) Sådan håndteres en forkert PIN-kode-indtastning eller glemt PIN-kode
Hvis du har indtastet en forkert PIN-kode, får du en fejlmeddelelse: 'Fejl. Forkert pinkode.'
Ved at trykke på 'Glemt PIN-kode?' og trykke på 'Vælg ny kode' har du mulighed for at logge ind med MitID og oprette en ny kode.
5.1.3) Log ind uden MitID
Hvis du ikke har MitID, kan du stadig logge ind i Telma. Det kræver, at en sundhedsfaglig person først har gjort klar til dit login. Kontakt dit sundhedspersonale, hvis I ikke allerede har aftalt dette.
Fra startskærmen klikker du på knappen ‘Har du ikke MitID?' i nederste venstre hjørne. Herefter vil du se en besked, der forklarer, hvad du skal gøre. For at komme videre skal du klikke på 'Indtast CPR-nummer’.
Skriv dit CPR-nummer i feltet og klik på 'Fortsæt'.
Herefter skal du vælge en firecifret pinkode, som beskrevet ovenfor. Indtast og bekræft din nye pinkode. Husk din pinkode – du skal bruge den, når du logger ind fremover.
Du vil nu se en venteskærm. Dit sundhedspersonale skal godkende dit login, før du kan fortsætte. Du kan trygt lukke appen, mens du venter.
Når dit login er godkendt, åbner du Telma igen og klikker på 'Log ind med pinkode'. Indtast den pinkode, du valgte tidligere, og du er nu logget ind i Telma.
Hvis dit login ikke bliver godkendt inden for 24 timer, vil du se en besked om, at dit loginforsøg er udløbet. Kontakt dit sundhedspersonale, så I kan starte processen forfra.
Du kan til enhver tid klikke på 'Annullér loginforsøg' fra venteskærmen, hvis du fortryder.