Søg i vejledningerne:
Forudsætninger for vejledningen
For at vejledningen kan være fyldestgørende, skal følgende punkter med forudsætninger være opfyldt:
Den nyeste version af appen Telma (borgerløsning) skal være downloadet og tilgængelig på forsiden af borgerens tablet.
Hvis der anvendes bluetooth, skal tabletten være forudopsat med det relevante udstyr. Se vejledningen: "Parring/tilkobling af måledevices".
Den udleverede tablet skal være tilpasset og indstillet hensigtsmæssigt til borgeren. Dette inkluderer indstillinger som sprog, lydstyrke, lysstyrke, berøringslyd, skærm timeout, skærmlås, skærm- og tekststørrelse, skærmrotation, opdateringer, sikkerhed, notifikationer/underretninger/pop-up og WiFi-indstillinger.
Borgeren skal have fået tildelt relevante planer.
Vær særligt opmærksom på tablets indstilling i forhold til dvalefunktion. Hvis skærmen er lukket ned i mere end 5 minutter, vil borgeren blive logget ud af Telma.
Log ind
Fra tablet forsiden klikkes på Telma-ikonet for at åbne Telmas borgerrettede løsning.
Hvis det er første gang borgeren skal logge ind, eller borgeren har glemt sin pin-kode, skal der logges ind via MitID. Ellers logges der normalt ind via borgerensvalgte Pinkode.
Via MitID
Når borgeren klikker på ‘Log på’ knappen, tages borgeren over i MitID løsningen, udenfor Telma.
Her er information fra hjemmesiden MitID, om hvordan man logger ind via en tablet, når borger skal godkende MitID appen via:
Vælg Pinkode
Efter log ind via MitID skal borgeren vælge en ny Pinkode.
Den firecifrede Pinkode vælges og bekræftes.
Glemt Pinkode
Hvis borgeren taster en forkert pinkode, vil systemet vise en fejlbesked. Herefter vil det være muligt at klikke på knappen ‘Glemt PIN-kode?’ i nederste venstre hjørne. Herefter logges ind i løsningen via MitID og dernæst får borgeren mulighed for at oprette en ny pinkode.