Skip to end of metadata
Go to start of metadata

You are viewing an old version of this page. View the current version.

Compare with Current View Page History

« Previous Version 7 Next »

Søg i vejledningerne:


Forudsætninger for vejledningen

For at vejledningen kan være fyldestgørende, skal følgende punkter med forudsætninger være opfyldt:

  1. Den nyeste version af appen Telma (borgerløsning) skal være downloadet og tilgængelig på forsiden af borgerens tablet.

  2. Hvis der anvendes bluetooth, skal tabletten være forudopsat med det relevante udstyr. Se vejledningen: "Parring/tilkobling af måledevices".

  3. Den udleverede tablet skal være tilpasset og indstillet hensigtsmæssigt til borgeren. Dette inkluderer indstillinger som sprog, lydstyrke, lysstyrke, berøringslyd, skærm timeout, skærmlås, skærm- og tekststørrelse, skærmrotation, opdateringer, sikkerhed, notifikationer/underretninger/pop-up og WiFi-indstillinger.

  4. Borgeren skal have fået tildelt relevante planer.

Vær særligt opmærksom på tablets indstilling i forhold til dvalefunktion. Hvis skærmen er lukket ned i mere end 5 minutter, vil borgeren blive logget ud af Telma.


Forsiden

Dagens aktiviteter

På forsiden præsenteres borgeren altid først for fanebladet 'Dagens aktiviteter'. Antallet af aktiviteter er markeret med en tæller ved siden af overskriften.

Hvis der er planlagt flere aktiviteter, vil de blive listet efter tidspunkt, med den næstkommende øverst.

Forsiden opdaterer automatisk hver gang borgeren logger ind samt hver gang de vender tilbage til forsiden efter at have navigeret til en anden side i løsningen. Borgeren kan også manuelt opdatere forsiden ved at trække en finger fra toppen af siden mod bunden - altså at 'trække ned' på siden. Tre prikker øverst på siden vil indikere, at siden opdaterer.

Hvis listen af aktiviteter er længere end det, der kan vises på et enkelt skærmbillede, vil det blive muligt at scrolle ned og op via knappen 'Se mere'. Knappen vil vises som en blå bar, enten i bunden eller toppen af skærmen, afhængigt af retningen for scrollbevægelsen.

image-20240221-104737.png

Overskredet aktivitet

Hvis en aktivitet ikke er udført af borgeren inden for det anviste tidsrum, vil aktiviteten blive benævnt som 'overskredet'. Dette vil blive vist for borgeren via en label på aktiviteten samt en rød farveindikation.

Med mindre det drejer sig om et videomøde, kan borgeren stadig starte aktiviteten via 'Start'-knappen. Indsendt data markeres i medarbejderløsningen, så man kan se at det ikke er indsendt rettidigt.

Borgeren har ikke mulighed for at starte videomøder uden for det aftalte tidspunkt, da det ikke kan forventes, at den pågældende medarbejder fortsat er til rådighed.

En overskredet aktivitet forbliver på listen over aktiviteter, indtil en tilsvarende aktivitet erstatter den, dog højst i 7 dage. Overskredne videomøder fjernes fra listen efter et døgn.

Valgfrie aktiviteter

De valgfrie aktiviteter vil blive præsenteret på et faneblad ved siden af 'Dagens aktiviteter'. Hvis der ikke er nogen valgfrie aktiviteter tildelt til borgeren, vil dette faneblad ikke blive vist. Borgeren skal klikke på den fane som ønskes vist. Den blå understregning markerer altid, hvilket af de to faneblade der aktuelt er valgt.

Borgerne kan selv vælge, hvornår og hvor ofte de ønsker at udføre de valgfrie aktiviteter.

 


HØJRE MENU

På forsiden kan borgeren navigere til siderne 'Beskeder', 'Resultater' og 'Om appen' ved hjælp af højre menuen.

image-20240221-110450.png

BESKEDER

Når borgeren klikker på knappen 'Beskeder', bliver de ført til beskedindbakken 'Alle beskeder'.

Systemet fungerer på samme måde som e-mails, hvor den beskederne er emneinddelte, og derefter kan besvares mellem et behandlingsteam og borgeren. Det vil sige, at enten borgeren eller behandlingsteamet kan oprette en ny besked ved at skrive en besked med et specifikt emne.

Modtag en besked

Ulæste beskeder fremgår af listen “Dagens aktiviteter”, på forsiden. Her kan den nye besked tilgås direkte.

Beskeden kan også tilgås via knappen “Beskeder” i højre menu. Når borgeren klikker på denne, vises besked-indbakken “Alle beskeder”, der udgør en liste over alle beskedtråde.

Hvis borgeren endnu ikke har skrevet eller modtaget beskeder, er indbakken, kaldet “Alle beskeder”, tom.

Hvis borgeren allerede har samtaler i gang med et behandlerteam er de listet op under “Alle beskeder” med en tydelig titel og dato.

Har en borger en eller flere ulæste beskeder, ligger disse beskeder placeret øverst på siden, over overskriften “Beskeder du har læst”. En ulæste besked er desuden også markeret med en ramme og en blå prik ved siden af titlen, samt en farveudfyldning af knappen “Se beskeder”.

Klikkes der på knappen “Se beskeder”, vil borgeren få vist beskeden. Derefter vil beskeden skifte status til læst, og fremgå af listen “Alle beskeder” under “Beskeder du har læst” i rækkefølge efter modtagelsesdato og tidspunkt.

Skriv en ny besked

Borgeren har altid mulighed for at skrive en besked til et sundhedsfagligt behandlerteam, ved at trykke på knappen “Opret ny besked” i øverste højre hjørne.

Derefter vælger borgeren det behandlerteam, som beskeden skal sendes til fra drop down menuen, samt giver beskeden en overskrift. Herefter bliver “Videre” knappen aktiv.

 

Når beskeden er set af en medarbejder, får beskeden en label i nederste venstre hjørne, hvor der står “Set af sundhedspersonale”.

  • No labels